Team Designa Køkken har kombineret dansk rutine med fire virkelig stærke udenlandske ryttere i 2009. Alt tyder på et hold bestående af rutinerede danske kræfter som bl.a. Allan Johansen, René Jørgensen, Michael Tronborg, Michael Reihs og genopstandne Mads Christensen, samt hollandske Bas Gilling, russeren Firsanov og letten Saramotins. Team Designa Køkken vandt Post Danmark Rundt sidste år, og de går efter at vinde igen i år, og de har rytterne, der kan gøre det.