Præsentation af sjette etape i Post Danmark Rundt 2013

Skrevet den 10. July 2013 - 20:00

Postdanmarkrundt.dk præsenterer i disse dage etaperne til årets Post Danmark Rundt. Løbets sjette og sidste etape skal køres den 5. august fra Roskilde til Frederiksberg Allé.

Der er indskrivning fra kl. 10:40 på det fra Stjerneløbet så berømte Stændertorvet i Roskilde. Masterstart her fra kl. 11.40, mens den skarpe start går fra kl. 11:55.

Fra start køres nordpå til Jyllinge og Frederikssund, herfra østpå til Slangerup, Lynge og Lillerød. Derefter sydpå over Birkerød, Farum, Værløse, Ballerup, hvorfra der køres mod København via Skovlunde og Rødovre. 

Etapen afsluttes med ti omgange af seks kilometer på den klassiske rundstrækning på Frederiksberg. Som altid er der mål på Frederiksberg Allé og som altid køres der over Valby Bakke. Første målpassage på Frederiksberg Allé kl. ca. 14.15. Forventet opløb kl. 15.30. 

Der er Changing Diabetes bonusspurt efter 26,8 km i Frederikssund og efter 60,5 km i Blovstrød. 

Dagens Telmore bakkespurter er efter 43,7 km, efter 69 km og efter 76,8 km. Altså masser af bakkepoint på spil.

"Det er en klassisk sidste etape i Post Danmark Rundt, hvor vi har forsøgt at bruge mindre veje så langt som muligt ind til København. Der er to bonusspurter på etapen, og de kan jo ofte vise sig afgørende på netop denne etape. Faktisk er etapens første bonusspurt på samme sted i Frederiksssund, som den var, da Kurt-Asle Arvesen sikrede sig sejren i Post Danmark Rundt 2004 via bonussekunder", forklarer løbsdirektør Jesper Worre. "Drømmen er jo at Post Danmark Rundt først bliver afgjort på selve målstregen på Frederiksberg Allé".

Se ruten på kort.

Se rundstrækningen på kort.

Se tidstabel på den officielle site.

Danmarks Cykle Union (DCU) - Idrættens Hus - DK-2605 Brøndby - Tlf. +45 4326 2802 - E-mail: dcu@dcu-cykling.dk

DCU