Skip Navigation Links
Skip navigation links
Forside
Rutekort
Feltet
Resultater
Galleri
Om løbet
Statistik
Historie
Presse
Skip navigation links
2009
2008
Holstebro er vært for 1. etape i 2010  02-01-2010 10:03 
Post Danmark Rundt 2010 starter i Holstebro onsdag den 4. august. Ligesom i 2008 skal rytterne på en rundtur i Vestjylland inden de igen returnere til Holstebro, hvor der opløb i Sønderbrogade ud for Teaterpladsen.

Teaterpladsen danner også rammen om holdpræsentationen og starten. Løbet skydes i gang kl. 13.00 og rytterne ventes inde omkring kl. 17.00.

Ruten er magen til den, som blev kørt i 2008, hvor byen også lagde asfalt til mål og start på 1. etape. Rytterne kører Holstebro-Holstebro på en 175 kilometer lang rute, der først tager dem vestpå gennem Vemb, Ulfborg og Husby. Fra Husby går det nordpå via tangen mellem Vesterhavet og Nissum Fjord gennem bl.a. fiskerbyen Torsminde. En strækning, der på en dag med en god vestenvind, kan splitte feltet fuldstændigt. Efter strabadserne ved Vesterhavet går turen ind i mere bakket terræn gennem Lemvig, Struer og Vinderup. Fra Sevel køres ad småveje ind til Holstebro, der byder på en 4,8 km rundstrækning i centrum med opløb i Sønderbrogade.

Det er som sagt langt fra første gang, at den danske tour kommer til Holstebro. Også i 1988 dannede den rammen om opløbet op 1. etape, som blev vundet af Urs Freuler fra Schweiz. Og dagen efter var den startby for 2. etape. I 1995 var Holstebro atter målby for 1. etape, der dette år blev taget af vundet af italieneren Nicola Minali og med danske Lars Michaelsen på 2. pladsen. Og i 2008 var byen som allerede nævnt vært for både start og opløb på 1. etape. Her vandt argentineren Guillermo Ruben Buongiorno.

 

Post Danmark Rundt 2010 køres fra 4. – 8. august.

Relaterede nyheder
Copyright 2009 Danmarks Cykle Union og Post Danmark